Hvem er vi?

Radio Odsherred er en ikke-kommerciel lokalradiostation. Driften er primært finansieret via program- og basisstøtte tildelt årligt af Radio- og Tv-nævnet under kulturministeriets medie- og tilskudssekretariat. Lokalerne stilles til rådighed af Odsherred kommune. 

Radioen drives primært med frivillig arbejdskraft.

Hvad kan du høre?

Vi sender nyheder, lokale kultur- og aktivitets begivenheder, lokalpolitiske programmer, miljøorientering, portrætter og masser af musik i et alsidigt udvalg af genrer. Vi sætter fokus på Odsherred; men glemmer ikke resten af landet/amtet i vores vinkling af stoffet. Stil ind og lyt!
Radioen er meget modtagelig overfor lytterønsker og ideer til udsendelserne.

Hvornår kan du høre os?

Vi sender på alle hverdage - fra kl. 14.00 til kl. 19.00. Om lørdagen fra kl. 14.00 helt til kl. 24.00, og om søndagen sender vi fra kl 10.00 til kl. 18.00.

Hvor finder du os?

Radio Odsherred sender  lokalradio på FM-frekvenserne 107,9-107,8 & 107,0 MHz. samt 87,7 MHz. på hybridnettet  Udbredelsen af signalet dækker Odsherred, og radioen er - under særlige klimatiske forhold - aflyttet helt nede i Sydsverige.